Sunde

mennesker,

Sunde

organisationer

Psykologfaglig supervision til sundhedsprofesionelle

Jeg er supervisorgodkendt af Region Syddanmark. Jeg tilbyder psykologfaglig supervision til sundhedsfagligt personale.


Formålet med psykologfaglig supervision er at støtte og udvikle personalets faglige, personlige og kollegiale kompetencer. Supervisionen er en struktureret ramme, hvor sundhedsprofessionelle kan bearbejde komplekse problemstillinger, reflektere over deres praksis og styrke deres trivsel.

Her er nogle centrale formål:


Faglig udvikling og refleksion

  • Supervisionen giver mulighed for at drøfte konkrete cases og få nye perspektiver på håndteringen af patientforløb.
  • Deltagerne får viden om psykologiske mekanismer, som kan øge forståelsen af patienternes adfærd, behov og reaktioner.
  • Den skaber et rum til at evaluere og forbedre arbejdsgange og kommunikationsstrategier.


Forebyggelse af stress og belastningsreaktioner

  • Sundhedspersonale arbejder ofte med følelsesmæssigt krævende opgaver, som kan føre til stress, udbrændthed eller sekundær traumatisering.
  • Supervision tilbyder et trygt forum, hvor man kan dele svære oplevelser og få støtte til at håndtere evt. høje følelsesmæssige krav i arbejdet.


    Personlig og professionel trivsel

    • Ved at reflektere over egne reaktioner og grænser hjælper supervisionen sundhedspersonale med at udvikle en sund balance mellem empati og faglig distance - ledestjernen er at forblive professionel empatisk.
    • Det kan styrke deres følelse af mening og tilfredshed i arbejdet. 


    Kollegialt samarbejde og støtte

    • Gruppesupervision fremmer åbenhed og tillid blandt kolleger, hvilket styrker samarbejdet.
    • Deltagerne lærer af hinandens erfaringer og udvikler fælles strategier til at håndtere udfordringer.


    Øget kvalitet i patientbehandlingen

    • Gennem bedre forståelse og håndtering af komplekse problemstillinger forbedres kvaliteten af den omsorg og behandling, som sundhedspersonalet tilbyder.
    • Det sikrer, at personalet kan møde patienternes behov på en professionel og empatisk måde.

    Psykoterapi

    Jeg tilbyder også individuel psykoterapi samt forløb med par og familier.


    Vi er vores relationer - til os selv og til hinanden. Vores liv bliver svært, når vi mister eller udfordres på at være i kontakt med os selv og med dem der er vigtige for os. Jeg arbejder ud fra tænkningen; en bliver syg, en familie bliver ramt. Min erfaring er, at dette er gældende både ved fysisk sygdom og ved psykisk mistrivsel. Jeg har god erfaring med at bringe de mennesker sammen i rummet, der er vigtige for hinanden.


    For mig er det centralt, at være tilstede som menneske med en autentisk nysgerrighed der går hånd i hånd med mine psykologfaglige kompetencer. Nye perspektiver kan give nye forholdemåder og nye handlemuligheder, hvilket ofte er bidragende til at udfordringer løsner sig.

    Psykolog Jacob

    Risbjerg Nørregaard


    Jeg er autoriseret af Psykolognævnet og uddannet supervisor. Mit speciale er sundhedspsykologi. Jeg er en del af det supervisorkorps, der superviserer alment praktiserende læger i Region Syddanmark.


    Jeg har altid beskæftiget mig med supervision. Først som psykolog gennem 8 år på børne- og ungeområdet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - med supervision af lærere, pædagoger og psykologer. Efterfølgende som psykolog i Kræftens Bekæmpelse med supervision af frivillige gruppeledere gennem 7  år. De sidste 3 år som psykolog på Onkologisk Afdeling med monofaglig gruppesupervision, tværfaglig gruppesupervision, samt individuel supervision af sygeplejersker og læger.  I 2021 starter jeg op som selvstændig på deltid. Gennem min virksomhed har jeg superviseret sundhedsfagligt personale inde for både det offentlige og det private sundhedssystem.


    I mit arbejde som supervisor er jeg opmærksom på hvad det giver mening at arbejde med i det konkrete rum. Jeg har særlig god erfaring med at arbejde med reflekterende teams. Samtidig vil jeg - når det ønskes af ledelsen -  have blik for, hvad der evt. vil kunne arbejdes videre med på gruppe-,ledelses-, samt organisationsniveau. Når sådanne emner dukker op, anbefaler jeg supervisanten/ supervisanterne, at gå videre med omtalte emne til rette sted i organisationen. På den måde kan supervisionsrummet være med til at opkvalificere organisationen gennem medarbejdernes opfølgende handlinger.


    Jeg bliver i mine anbefalinger beskrevet med ord som; dybt engageret, fagligt kompetent, høj etik, blik for fællesskabet og den enkeltes trivsel, fleksibel, fagligt nysgerrig, tillidsvækkende, udviklingsorienteret, reflekterende og nærværende.

    Udtalelse

    Lykke Oddershede Jørgensen

    Assens kommune

    "Assens kommunes Træningsafdeling har samarbejdet med Jacob Risbjerg Nørregaard både om teamudvikling i genoptræningen og supervisionsforløb i forbindelsen med rehabilitering på specialiseret niveau.


    Samarbejdet med Jacob har været præget af en yderst professionel, engageret og kompetent tilgang til opgaverne. Jacob er enormt insisterende i den gode kontakt, har mange forskellige vinkler at tilgå opgaverne på og han går langt for at sikre sig, at hans tilgang er i tråd med arbejdspladsens værdier. Det er både terapeuter og ledelsens oplevelse, at forløbene har været utroligt udviklende og der er opnået yderst tilfredsstillende resultater.


    Derfor kan jeg give mine bedste anbefalinger i forhold til samarbejdet med Jacob."

    Kontakt mig for konsulentbistand

    Risbjerghus Sundhedspsykologi

    Sunde mennesker, Sunde organisationer

    Jeg har kontor i Gormsgaard for enden af Vestergade i Vejle.


    Du kan parkere gratis en time på p-pladsen over for bygningen.

    Priser og vilkår

    Supervision

    Individuel supervision (60 min. varighed) kr. 1400 kr. + moms

    Gruppesupervision 2 personer (60 min. varighed) kr. 1800 + moms

    Gruppesupervision 3 personer eller flere (60 min. varighed) kr. 2000 + moms

    Psykoterapi

    Individuel psykoterapi (50 min. varighed) kr. 1200

    Parterapi (90 min. varighed) kr. 1800 + moms (2250)

    Familieterapi (90 min. varighed) kr. 2000

    Afbudsregler

    Supervisionsaftaler kræver afbud en uge i forvejen, medmindre andet er aftalt.

    Afbud til konsultationer senest kl. 8.30 dagen før for at undgå fuld pris. Forsikring dækker ikke for sent afbud eller udeblivelser.

    Transport

    Kørselsgodtgørelse efter Skattestyrelsens vejledende satser. Transporttid: 500 kr. per påbegyndte halve time.

    unsplash